Jeg ved ikke, hvordan tingene er i din omgangskreds, men i min, så er det sådan, at vi ikke sender håndskrevne breve til hinanden. Vi sender elektroniske hilsner. Det er sjovt nok. Men i længden, så må jeg indrømme, at jeg savner at få et fysisk brev med posten. Du ved sådan et med frimærker på og afsenders adresse på bagsiden.

Blomster sender tanker

Det er lidt det samme med blomster. Ingen sender blomster til nogen bare fordi. Vi kan godt sende blomster til en fødselar eller en nybagt student. Men der skal være en anledning, før vi gør det. Jeg har fx selv brugt tid på at finde blomsterforhandlere med blomsterudbringning i hovedstaden, når jeg ville sende en buket til mine onklers, tanters eller forældres fødselsdage.

Nu laver vi det om

Men jeg har faktisk tænkt mig, at jeg vil ændre lidt på ’det, vi gør’ i min omgangskreds. Jeg har lagt en plan: Jeg vil sende en buket blomster til en af mine venner eller veninder. En gang om måneden. Bare sådan. Uden nogen grund. Jeg vil naturligvis sørge for, at alle får en buket på et eller andet tidspunkt. Og så må vi se, om det vækker folks glæde og minder om, dengang vi skrev til hinanden – med breve i konvolutter.

Blomsterlevering i København

Jeg har derfor lavet en liste med navne, som skal have en buket. Jeg har fundet den blomsterforhandler, der har blomsterlevering i København, og kontaktet dem. Den første buket bliver sendt i morgen. Til min bedste veninde.

Jeg fortalte blomsterhandleren, at jeg påtænker at bruge dem mindst en gang om måneden – og jeg spurgte dem, om jeg kunne få lidt rabat. Det kunne de ikke lige svare mig på sådan på stående fod, men de vil da bestemt overveje det. De har i forvejen en idé om at indføre sådan et titurs kort til deres kunder: Når de har sendt 10 buketter, så vil blomsterforhandleren give kunden en buket blomster, som så enten leveres til kunden selv, eller til en anden.