Men så har jeg nogle hjemmebagte cupcakes al la dem her til kaffen, bemærkede min svigerinde, da min kone og jeg i aftes besøgte min bror og hans kone. De havde inviteret på aftensmad, og min svigerinde kom med bemærkning i forbindelse med, at hun fortalte, at der altså ikke var nogen dessert denne gang.

Jeg følte mig en lille smule på spanden, for jeg anede faktisk ikke, hvad cupcakes er for en slags. Jeg kunne jo godt regne ud, at det var en eller anden form for kager, men jeg havde på det tidspunkt ikke hørt det udtryk før.

Lidt efter fik jeg chancen for hviskende at spørge min kone. Det var da min bror og svigerinde var henne ved komfuret for at hjælpe hinanden med at tømme deres frituregryde for olie, som de altid opbevarer i køleskab for at undgå, at olien bliver harsk. Der er i øvrigt en god artikel om frituregryder her.

Min kone svarede med høj og klar stemme, at der var da ikke noget flovt ved, at jeg ikke kendte udtrykket cupcakes, men der var altså bare tale om små kager, der er bagt i lille form, som for den sags skyld ofte er af papir, men også kan være metalforme, som kan bruges flere gange.

Du har fået cupcakes masser af gange, sagde hun grinende, og min svigerinde kom os til undsætning ved at vise en af de hjemmebagte kager frem. OK, sagde jeg, den slags kender jeg selvfølgelig godt, det var kun betegnelsen for dem, der var ny for mig. Men uanset betegnelse, så smagte de formidabelt.