Det værste jeg ved, er den weekend, hvor vi skifter fra sommertid til vintertid. Det er ligesom om, at alting bliver trist og mørkt. Og det gør det jo rent faktisk. De siger, at vi skifter, fordi vi får mere lys og bruger mindre energi. Det er måske rigtigt nok. I al fald, så bliver det lyst tidligt om morgenen her i november, men det bliver altså også mørkt meget tidligere om eftermiddagen nu. Det tager på mit humør.

Jeg er ked af det

Jeg går rundt og er ked af det og kan ligesom finde på alle mulige undskyldninger for bare at blive derhjemme. Jeg har virkeligt ikke lyst til at gå ud, selvom klokken kun er 16:30 om eftermiddagen. Min veninde siger, at jeg har brug for at komme i stress coaching. Hun mener ikke, at det er sundt for mig at blive derhjemme. ”Det amputerer dit sociale liv”, siger hun. ”Du må se at lære at håndtere det her med, at det bliver tidligt mørkt. Det kan vi andre. Du kan også.” Hun mener faktisk, at det ikke kun er irritation, over at det bliver mørkt tidligt, som gør, at jeg er sur og ked af det. Hun mener, der er noget, der ligger dybere. Hun siger, at jeg er stresset.

Måske stresset

Godt nok har jeg travlt på jobbet, men ligefrem stresset, det mener jeg ikke, at jeg er. Jeg mener også, at det er lidt drastisk at skulle i behandling hos en stresscoach bare, fordi jeg ikke bryder mig om, at det bliver mørkt tidligt. Det har altid været sådan. Lige siden jeg var helt lille. Så har det påvirket mit humør, at her ikke er lyst i ret lang tid.

En stresscoach?

På den anden side: Hvis nu at der er noget om min venindes snak, så kan det vel ikke skade, at jeg besøger en stresscoach. Det skal bare være en, der har taget en certificeret uddannelse som stresscoach! Hun vil sikkert kunne hjælpe mig til at komme af med den ualmindelige træthed, jeg føler hver eftermiddag efter arbejde.