Det er altså bare ikke det mest fornuftige, du nogensinde har gjort, sagde min kvindelige bankrådgiver tørt, da jeg havde fremført mit ærinde på det møde, jeg holdt med hende i sidste uge. I flere år har min kone og jeg ønsket os en motorbåd, så vi kan udnytte de mange søer i Gudenå-systemet her i Midtjylland, hvor vi bor. Vi har af og til været ude at sejle på søerne med forskellige venner, der har båd, og det har altid rykket voldsomt i os for selv at blive “skibsredere”.

Selvfølgelig havde min bankrådgiver ret i det med fornuften, men på den anden side erkendte hun også, at vi har en ganske sund økonomi, så hun ville ikke afvise at yde et lån til køb af en motorbåd. Vi talte frem og tilbage om lånets størrelse, og jeg kunne mærke på hende, at hun var villig til at gå op på det beløb omkring 80.000 kroner, som jeg på forhånd havde leget med i tankerne.

Sagen er, at vi selv kan præstere nogenlunde det samme af vores opsparing, og vi har i lang tid kastet kærlige blikke på en bestemt båd, som ligger til salg i lystbådehavnen få hundrede meter fra, hvor vi bor. Den er utroligt lækker og helt tilpas i størrelse og indretning til os, så vi også har mulighed for at overnatte i den på kommende sejlture.

Fornuftigt eller ej, så har min kone og jeg nu besluttet at tage mod bankens tilbud om at låne penge til båden.