Julen nærmer sig, og det er tid til at begynde at tænke på julegaver til familien. I vores familie bruger vi ikke at skrive ønskesedler til hinanden, den enkelte bestemmer selv hvilken gave, han eller hun vil give til de respektive medlemmer af familien, og vi har aldrig gået op i gavens pris, men køber det man har råd til, der er intet nedre eller øvre loft.

Ved aftensmaden forleden talte min mand og jeg derfor om, hvad vi skulle finde på at give vores to voksne sønner til jul og kom pludselig ind på, at de begge skulle have et armbåndsur.

I år har vi lagt et større budget til julegaver, for min mand har fået udbetalt en rimelig sum penge fra sin pensionsforsikring, så drengene skulle have et gedigent ur. Derfor søgte vi samme aften på nettet efter ure og besluttede os for at bestille to ens Casio ure, som vi var overbeviste om, de ville blive lykkelige for.

Urene var i stål, klassisk udseende og med forskellige brugbare funktioner, to års garanti og leveret i en smuk gaveæske. På samme side fandt vi tilfældigt nogle smarte solbriller og besluttede hurtig at bestille et par til hver af vores svigerdøtre, så var julegaverne til den nærmeste familie i hus.

Nu glæder vi os til juleaften, og hvad min mand ikke ved er, at jeg nåede at bestille et smukt ur til ham, et Timex ur som vil klæde ham, og som jeg er sikker på, at han bliver glad for. Der er altså noget særligt over at få et nyt ur, ikke?