Elklaver er et digitalt piano

Digitalt piano - el-klaver

Senest opdateret maj 24th, 2022 kl 05:26 pm

Det har længe været dit ønske at lære at spille klaver. Du ved, at det ikke er et helt nemt ⓘ instrument at lære at kende. Men din nysgerrighed – og din musikalitet driver værket. Du er parat til at investere mange penge i et klaver. Har du nu tænkt dig om? Du kan ikke læse noder – det skal du også lære. Du kan jo ikke bare spille, fordi du er meget musikalsk. Der er nogle regler, som skal overholdes, når man spiller på et instrument og gerne vil spille for andre. Sådan noget med, at rytmen skal overholdes, tonen skal holdes, når man spiller – du kan ikke bare lige skifte fra A til B – det vil forvirre dine lyttere.

Hvad koster det?

Så måske er det en lidt rigeligt stor investering, du kaster dig ud i? Nej, jeg forsøger bestemt ikke at tage modet fra dig. Heller ikke at fraråde dig at lære at spille piano. Men jeg kender dig jo. Jeg ved, at du ofte bliver begejstret. Du farer derfor ud og bruger en masse penge på noget, som du enten bliver træt af i løbet af kort tid – eller som du opdager, at du alligevel ikke har brug for. Og det er det, jeg gerne vil have, at du undgår nu. Et klaver er dyrt. Men det betyder ikke, at du ikke skal forsøge at lære at spille på det.

Start med et digitalt piano

Mit råd er bare, at du køber et digital piano / el-klaver i stedet for et rigtigt klaver her i begyndelsen. Det er nemlig, sådan at digitale pianoer har samme lyd som enten et klaver eller et flygel. Ofte kan de indstilles, så du får lyden fra et opretstående klaver – eller et flygel. Men et digital piano koster altså en brøkdel af en rigtigt flygel eller piano. Og det er det, jeg vil anbefale dig: At du begynder at lære at spille på sådan et piano, inden du kaster dig ud i en større investering. Fordi du kan indstille et digital piano, så det giver lyd som enten flygel eller klaver, kan du også bedre få indtryk af hvilken af de to instrumenters lyd, du synes bedst om. Det kan jo godt tænkes, at du tror, at du vil have et klaver, men i virkeligheden så vil en fremtidig investering i et flygel være det helt rigtige for dig. Så hvorfor skal du lave en fejlinvestering nu?

Musikbutikken har dem sikkert

Rigtigt mange forretninger, der sælger instrumenter, har også salg af digitale pianoer. Besøg sådan en, og få mere at vide om dem. Selv ved jeg ikke så meget om dem. Men jeg har læst, at de er meget nemmere at transportere fra det ene rum til det andet i dit hjem. Og det kan jo være en fordel for dig, at du kan få lov til at øve dig i fred og ro, uden at du forstyrrer resten af familien. Det er noget sværere at flytte et klaver – og et flygel vil jeg slet ikke tænke på hvor svært kan være at flytte. Derfor: Start, dit nye projekt med et digital piano.