Det var lige lovlig tidligt på vinteren til at blive ramt af influenza, syntes jeg, da jeg tirsdag i sidste uge kunne mærke, at influenzaen havde ramt mig. Det gør den stort set hver vinter på et eller andet tidspunkt, og min kone har flere gange opfordret mig til at lade mig vaccinere, men det har jeg altså bare ikke fået taget mig sammen til endnu.

Hun var nu så sød ikke at hovere på nogen måde, men hun var lidt betænkelig ved, at hun om onsdagen havde et møde sent på eftermiddagen, så hun tidligt kunne være hjemme ved 19-tiden. Jeg slog den hen med, at jeg alligevel nok ikke havde noget appetit.

Da hun kom hjem onsdag aften, havde hun alligevel medbragt noget lækkert udseende mad fra en Jensen’s restaurant i Herning, som hun havde fået øje på ved den parkeringsplads, hun holdt på. Men jeg fik ret i min forudsigelse med hensyn til appetit, så jeg spiste meget lidt af maden.

Det ærgrede mig, for jeg vidste af erfaring, at den mad smager godt, for den var helt præcis magen til noget vi købte for få måneder siden i en takeaway i Kolding, som hører til den samme restaurationskæde som den i Herning.

Her i forgårs følte jeg mig igen helt ovenpå, og jeg havde lyst til at fejre det, så jeg inviterede min kone ud at spise på en god bøfrestaurant her i byen, som vi ved serverer fremragende bøffer, for vi har spist der adskillige gange efterhånden.