”Høretelefoner er skadelige!” Det er overskriften på en eller anden købt artikel i avisen. Den argumenterer for, hvorfor antallet af mennesker med høreskader er vokset i de sidste 5 år. Sludder og vrøvl tænker jeg. Høretelefoner er ikke skadelige. Det er decibelniveauet, man hører forskellige ting på, som er skadeligt. At salget af høretelefoner er steget gevaldigt i de senere år, har intet at gøre med høreskader. Tværtimod. Det fortæller mig, at folk er blevet mere bevidste om, at vi konstant er i fare for at få en høreskade.

Ikke kun skidt

Vi er også blevet meget mere bevidste om, at høretelefoner faktisk kan gøre godt. Tænk bare 5 – 7 år tilbage, hvor vi ikke gik med høretelefoner, men samtidigt talte meget højt i vores mobiltelefoner. Dengang ligesom i dag var det mere skadeligt bare at lytte til støjen i toget. Eller fra græsslåmaskinen. I dag har vi høretelefoner, der kan bruges ligesom høreværn. Så gå væk med argumenterne om, at høretelefonerne er skadelige. Det svarer til at sige, at en akustisk guitar er skadelig, fordi man kan skære sig på en af strengene. Det kan jeg love dig, for at det kan man også på mange andre ting. Skære sig, altså. Fx noget så simpelt som et stykke A4 printerpapir. Det sker jævnligt for mig, at jeg får bloddryppende fingre af at fylde papir i min printer. Så hvorfor er det skadeligt at bruge høretelefoner.

Hvad er baggrunden

Jeg er nysgerrig efter at få at vide, hvad artiklens forfatter tænker. Hun mener, de er skadelige netop, fordi de isolerer den, der bærer dem. Han eller hun vil ikke kunne høre udefrakommende støj, og det er farligt. Ok, god pointe, men hun forklarer mig ikke, hvorfor de volder høreskader. Hun siger til mig, at de isolerer mig, og at dét er det farlige. Jeg har ikke hørt om, at høretelefoner er skadelige. Jeg har hørt om, at de tillader, at jeg kan lytte til musik, også med et meget højt decibelniveau. Men jeg har endnu ikke hørt, at de er skyld i, at jeg bliver døv.
Journalisten fortsætter sin kampagne imod høretelefonerne med at give eksempler på, at mennesker, der bærer høretelefoner i det offentlige rum, ikke reagerer som almindelige mennesker. De er – efter hendes udsagn – uhøflige, forstår ikke, hvis man spørger dem om noget og træder ikke til siden, når man skal ud fra S-toget. Altså for det første så kan jeg ikke lige se, hvad uhøflighed har at gøre med høretelefoner.

Kommunikationsevner

Dernæst, så er jeg ikke sikker på, at alle mennesker har de samme kommunikationsevner, så det her med, at man ikke forstår, et spørgsmål har da heller ikke noget med høretelefoner at gøre. Til slut, at de ikke træder til siden, når hun skal ud fra S-toget, har nok meget mere at gøre med, at man står stuvet sammen som makrel i en dåse i S-toget i myldretiden. Så ærligt talt, hvad er der galt med høretelefoner? Hvis jeg skulle rejse i S-tog hver morgen, boede i et land, hvor sproget er svært, og hvor jeg ikke kender skikkene, så ville jeg helt sikkert tage høretelefoner på og lytte til et podcast om netop det lands sæd og skikke, så jeg kan blive bedre til at kommunikere med de lokale. Den journalist skal vist tage sin uddannelse igen!