Gennem de seneste tre år har jeg været ganske flittig til at besøge min onkel Erik, som langt om længe er flyttet på plejehjem. Da han for en lille halv snes år siden blev enkemand, valgte han at blive boende i det hus, han og hans kone og deres eneste søn havde boet i, lige siden han giftede sig for over 50 år siden.
Men det begyndte på et tidspunkt at knibe for ham at passe huset og i øvrigt at klare sig selv, og da hans søn døde for tre år siden, var jeg faktisk hans eneste overlevende slægtning. Jeg har altid holdt meget af onkel Erik, så det var langtfra nogen sur pligt at besøge ham så ofte som muligt.
Bedemand → Se oversigt over 534 bedemænd i Danmark
Men han er nu lidt af en sær snegl, for han vil have orden og styr på alting. Her gennem de seneste måneder har han snakket en del om, at med hans alder på 88 år må han jo se i øjnene, at der ikke er så længe til, at han skal herfra. Og denne absolut sidste del af livet vil han i høj grad heller ikke overlade til tilfældighederne.
Kontakt med bedemand
Derfor tog han også kontakt med en bedemand, som han mødte på plejehjemmet, da bedemanden skulle hente en af Eriks afdøde bekendte. Onkel Erik ville gerne have et møde med ham for at få aftalt detaljerne omkring hans begravelse, når det nu en gang blev den tid.
Og Erik bad mig om at være med til mødet og notere ned, hvad der blev aftalt, for han ville være sikker på, at det hele bliver, som han ønsker det. Det ville jeg naturligvis gerne, og jeg må sige, at det blev et interessant møde.
Fra en start ville bedemanden lige have fastlagt, om onkel Erik ville begraves, eller om han ønskede at blive brændt. Og onkel Erik var ikke et sekund i tvivl om, at han ville brændes, hvorfor bedemanden gjorde ham opmærksom på, at så var det en bisættelse og ikke en begravelse, de skulle tale om.
Bedemandsforretning
Så langt så godt, og bedemanden havde et album med fotografier af en lang række forskellige kister, som Erik kunne vælge imellem. Der var ganske stor forskel i prisen på de billige og de meget dyre, kunne jeg se, og jeg blev ikke spor overrasket over, at Erik valgte den absolut billigste type, som det pågældende bedemandsforretning kunne tilbyde, for selv om onkel Erik egentlig aldrig har været nærig, så er han altså heller ikke typen, der bare smider om sig med penge.
Han skulle også vælge en urne til asken fra kremeringen, og igen gik Erik efter en af de billigste, og som han sagde med et smil, så kunne han jo være komplet ligeglad, for det blev jo ikke ham, der til sin tid skal se på hverken kisten eller urnen.
Selv er jeg nu også ligeglad med den slags detaljer, når bare vi får taget en god afsked med onkel Erik til den tid, men endnu lever han i bedste velgående. Faktisk er det at sprede asken ( kaldet askespredning) en mulighed også.
Reference: NOVAindex firmaoversigt
Senest opdateret marts 23rd, 2023 kl 07:50 am