Til Hemsedal på ski

hemsedal

”Hvis du tror, at du bare kan forlange at komme på vinterferie her i løbet af de næste par måneder, så må du lige revidere din tanke.” Det er din far, der skælder ud. Han er sur over, at du spurgte ham om penge til at kunne tage på skiferie sammen med kammeraterne fra gymnasiet her til vinter. Det er ellers noget, som du har gjort både i 1.g og i 2.g. Men nu her i 3.g er der åbenbart blevet strammet til i tøjlerne. Din far er bestemt ikke glad for idéen om, at du skal bruge en uge eller 10 dage et eller andet eksklusivt sted nede i Frankrig.

Du kommer nok ikke på skiferie sammen med klassekammeraterne. Du er også sur på din far. Kunne han ikke have signaleret det lidt tidligere? I skal jo til at booke ferien dernede nu. Og det vil bare være så meget ’yt’, hvis du må sige fra.

Lus i skindpelsen

Du sidder med knyttede næver nede på dit værelse. Du kan høre, at din far taler med kollegaer i telefonen. Han vandrer frem og tilbage. Han er ikke just ophidset og sur. Han er skummende, rasende gal i hovedet over, at du bad ham om penge. Du bliver lidt flov over dig selv. Du kunne godt have sparet lidt sammen selv. Du får mange lommepenge. Hver måned. Egentlig kan du godt forstå den gamle mand. Men alligevel. Han har jo pengene.

Den hemmelige plan

Hvad, du bare ikke ved, er, at din far faktisk har planer for vinterferien. Han har nemlig indset, at han har mistet mange timer, dage, uger, måneder og år sammen med sine børn, fordi han har været så opslugt af at bygge sin virksomhed op. Og det vil han kompensere for nu. Han er måske lidt klodset i sin tilgang til det. Men det er den eneste måde, han kan finde på at gøre det på. Han vil invitere hele sin familie på en luksusferie. I vinterferien. Han vil lære sine børn at kende – lidt bedre. Han vil lære om, hvilke behov de har. Han vil forsøge at forstå, hvorfor han og I ikke er tæt på hinanden. Der er sket noget med ham.

Afsted til Norge på skiferie – hele familien

Han har – i hemmelighed for jer alle sammen – booket en luksushytte oppe i Norge. I skal på skiferie i Norge sammen med ham. Og det skal være en skiferie i Hemsedal. Han har ikke fortalt jer om det. Han har heller ikke i sinde at fortælle jer om det lige nu. Han har for travlt med at få virksomheden til at kunne fungere, uden at han er til stede fysisk hver eneste dag. Det ved du bare ikke. Så du sidder nede på dit værelser og er rigtig sur over, at du ikke kan komme til Sydfrankrig med klassen.

Men når du får at vide, at du skal på skiferie i Norge sammen med resten af familien, så må du lige tænke over, hvad der bliver sagt: Din far beder dig faktisk om, at du åbner dit sind overfor ham og taler til ham som ligemand. Han har besluttet, at familien er det vigtigste for ham. Ikke virksomheden.

Senest opdateret december 28th, 2022 kl 10:16 pm