Klokken er 5 om morgenen, og jeg er lige vågnet. Jeg har ondt i ryggen. Det får jeg altid, når jeg falder i søvn på sofaen. Det er en almindelig topersoners sofa, som jeg er rigtig glad for. Den er fin at få sig en lur på, men en hel nattesøvn? Det holder ikke. Som fx nu, hvor jeg er stiv i kroppen og har ondt i ryggen.
En god sovesofa tak
Ganske langsomt får jeg strakt mig, mine muskler er ligesom blevet pakket ind, og det tager lidt tid at få dem i gang. Men jeg rejser mig, og efter få minutter er jeg så god som ny. Det er ikke sådan lige at ligge i den samme stilling hele natten på en sofa.
Og hvorfor gik jeg ikke bare i seng. Den er jo flad, og man kan røre sig i den. Der er plads til at sparke ud med benene og vende og dreje sig. Ikke som i sofaen, hvor man nærmest bliver liggende helt stille, når først man har lagt sig på den.
Du har sikkert allerede gættet, at det ikke er en sovesofa, jeg sov på i nat. Nej, sådan en traditionel én, hvor man nærmest synker ind i hjørnet mellem sædet og ryggen.
Falder i søvn på sofaen
Det er 4. gang det er sket i de sidste 2 uger, at jeg er faldet i søvn på sofaen. Jeg er træt og har meget travlt på mit job. Når jeg kommer hjem, så plejer jeg at sætte mig i sofaen for at se nyhederne – og så sker der bare det, at jeg falder i søvn. Jeg glemmer at spise. Jeg har som regel lige nået at skifte tøj, inden jeg sætter mig på sofaen. Men når jeg falder i søvn så tidligt, så vågner jeg også tidligt. Som fx nu igen i dag. Kl. 5. Og når jeg nu er vågnet, og har kæmpet mig ud af sofaen, så går jeg ikke bare ind i min seng. Nej, det bliver til bad, morgenmad og så afsted på arbejde igen.
Udskifte til en hjørnesofa?
Måske skulle jeg skifte min sofa ud med en sovesofa eller med en smart hjørnesofa?? Tanken er fristende. Men når jeg tænker mig om, så er det alligevel ikke en god idé: En sovesofa skal slås ud. Det vil sige, at man skal rejse sig fra den og trække eller trykke på den, så den folder sig ud, som en seng. Hvis jeg skal stå der hver aften og trække eller trykke på sofaen, så kan jeg da ligeså godt bare gå ind i seng.
Medmindre man kan få sovesofaer, der kan foldes ud via en mekanisme, man kan trykke på – eller trække i – uden at man skal rejse sig op og holde styr på puder og dyne. Jeg har endnu ikke set en sovesofa, der kan blive til seng uden, at man skal rejse sig op. Så idéen med at købe en sovesofa bliver skrottet. For nu. Måske vil jeg ændre mening på et andet tidspunkt. Givetvis i aften, når jeg kommer træt hjem igen og bare kaster mig på sofaen.
Senest opdateret marts 11th, 2023 kl 10:29 am